Bag om Mamameo

Mamameo begyndte som en undren, En fascination, En “hvorfor kan man ikke få det her i Danmark?”
Og så som det plejer med min hjerne: en idé, der ikke ville slippe igen.

Jeg hedder Jane, og Mamameo er mit frirum forklædt som webshop.

Det er her, jeg bygger det jeg selv altid har manglet – med hænderne, hjernen og lidt for mange maskiner i mit meget lille kreaværksted.

Jeg er uddannet maskiningeniør, men jeg har altid været drevet af farver, glimmer og den slags idéer, der larmer lidt mere end gennemsnittet. Først snowglobe-tumblere, Så epoxy, Så sublimation Og nu: laserskæring.

Mamameo er et sammensurium af alt det, jeg har lært undervejs – og alt det, jeg stadig er nysgerrig på.

Alt bliver lavet i mit værksted – Af mig fordi jeg ikke kan lade være. Jeg laver det, jeg selv ville ønske, fandtes da jeg blev gift, Da mit barn var lille, Da jeg manglede gaver, der faktisk betød noget. Og det meste af det, du finder her, er ting, jeg selv har importeret, designet, tilpasset eller bygget fra bunden.

Mamameo handler om at turde larme – med glimmer, med ting der får folk til at smile, tænke eller sige “ej, hvor fik du den fra?”

Og det er derfor, jeg laver det her. Fordi verden har rigeligt med grå, firkantede løsninger.

Mamameo er til dig, der vil noget andet.

Indkøbskurv
Scroll to Top